Når festen slutter!

-Et foredrag om alkoholmisbrug.

Torsdag d. 7. Maj kl. 19.00

I Maskinhallen, Skolegade 8, 9900 Frederikshavn.


Niels ”Niarn”  Roos

Nels Roos levede i mange år et liv som den fetterede rapper Niarn., med udsolgte koncerter og topplaceringer på landets hitlister. Men bag facaden kæmpede Niels med et enormt alkohol- og stofmisbrug, der kulminerede i sommeren 2013 med en indlæggelse på Hvidovre Hospital. Diagnosen lød på betændelse i bugspytkirtlen, forårsaget af mange års alkoholmisbrug. Niels var i overhængende livsfare og tilbragte 10 dage på intensiv afdeling, hvorefter han blev overflyttet til Gastroenheden, hvor han tilbragte yderligere 20 dage.
Efter indlæggelsen brugte Niels et år på at finde tilbage til livet, nu som ædru alkoholiker. I denne proces besluttede han at lægge karrieren som Niarn på hylden. Denne beslutning offentliggjorde Niels i et interview i Aftenshowet d. 18. september 2014.
Nu har han valgt at dele sin historie, fordi han mener, den har relevans for nutidens alkoholkultur i Danmark. ”I danmark er alkohol en stor del af vores kultur og en naturlig del af vores sociale arv, men der er utrolig mange som mig, for hvem drikkeriet tager overhånd og ender med at ødelægge alt. Vi glemmer ofte, hvor farligt alkohol egentlig er”, siger Niels Roos.
Han håber, at hans historie kan hjælpe andre mennesker, der misbruger alkohol, samt folk der har pårørende, venner, kollegaer eller andre bekendte, der lider af alkoholisme. ”Jeg synes min historie er relevant,” siger han, ”Det er historien om festen, der løb af sporet. Jeg er måske ikke den typiske alkoholiker. Jeg levede i en drengedrøm, der pludselig blev til et mareridt.”, fortsætter Niels Roos, der er fuldstændig klar over, at alkoholisme kan ramme alle uanset samfundslag, og det derfor er vigtigt at oplyse om konsekvenserne af en sygdom, som mere end 200.000 danskere lider af.
I sit foredrag fortæller Niels om, hvordan et mangeårigt forhold til alkohol glider over i et reelt misbrug. Han fortæller om de mange nedture, indlæggelsen og kampen for at vende tilbage til livet. Og ikke mindst, hvordan det har påvirket ham, at være døden nær på grund af sit misbrug. Åbent og ærligt fortæller han historien uden at lægge fingre imellem for at skåne sig selv. Foredraget er krydret med en tilpas mængde humor, men viger aldrig fra alvoren i fortællingen.
I 4leif glæder vi os til at præsentere ”den nye” Niels Roos for vores medlemmer og de mange andre interesserede, der altid møder op til vores foredragsaftener. Vi er ikke i tvivl om, at netop denne aften vil blive husket af mange i lang tid fremover.


Siden er sidst opdateret 2. april 2015

Sammen kæmper vi for livet - mod misbruget

Home Arrangementer Bliv medlem Under Bøgen Bestyrelsen Om 4leif Kontakt

Holdet bag ”…Da Jeppe blev bjerget” 2014.


Bagerst:
Arne, Steen, Annette, Knud, Tina, Søren, Karin, Yngve, Ole Anette.

Forrest:
Maria, Anja og Inge.

Læs referat fra generalforsamling 2016 her!!!